VIP poker events

Er I til “raise” og “re-raise”, er dette poker og/eller casino event lige noget for jer!

Casino og poker er velegnet som blikfang på en messe, produktpræsentation, reception, firmafest, julefrokost, kick-off og kundearrangementer. Vi stiller op med professionelle poker og casino borde til events og fester. Det kan være Black Jack, Roulette og Poker borde. Vi medbringer også spillekort, kortsko, jetoner (casino chips), poker software m.m. som vi stiller til rådighed under jeres event. Gæsterne behøver ikke at kende reglerne i forvejen, da croupierne instruerer undervejs. Vi spiller med jetoner og kan sørge for præmier, bartendere som klarer cocktails imens i spiller, tjenere, kokke, møde- og konferncelokaler m.m. Prisen på et arrangement forhandles individuelt afhængig af antal borde, timer, transport og gæster. De 4 overordnede poker og casino koncepter vi kan tilbyde er:
Poker arrangement
Casino arrangement (Roulette og Black Jack)
Poker & Casino Night f.eks. med James Bond eller Las Vegas tema

Lej et Casino
Med helt ned til 6 deltagere og op til flere hundrede deltagere, kan I få fornøjelsen af at “plukke” hinanden og finde pokerfjæset frem i en fart. En Pokerturnering er en ideel event for din virksomheds medarbejdere og samarbejdspartnere, idet Poker både er et socialt- og individuelt spil. En pokeraften giver alle muligheder for en hyggelig og anderledes oplevelse, hvor konkurrence-instinktet samtidigt får frit løb. Ved firmafester, teambuilding og konferencedage, kunne Poker eller Casino være et sjovt element og et festligt indslag, hvor måske cheferne kan stå for skud til at blive “rippet” i en fart. Deltagerne kan også konkurrer om, hvem der får de 10.000 $ i funny money til at yngle mest- med præmier til de bedste naturligvis!

I relation til Poker og Casino events så tilbyder vi en række forskellige ydelser:

  • Foredrag og undervisning
  • Poker og Casino turnering
  • Poker borde og dealere
  • BlackJack borde og dealere
  • Roulette borde og dealere
  • Organisering af møde faciliteter, hvis der inden eventet skal foregå noget fagligt.
  • Cocktail bar med Bartendere, tjenere, afryddere og catering
  • Leje af Casino og Poker udstyr
  • DJ’s, bands og underholdning
  • Whisky, øl og cigar smagning

Vi medbringer projektor, poker software, dealere, tournament director, kort, borde- og chips samt præmie, som gør jeres arrangement til noget ganske særligt. Det er helt op til jer at vælge, vi har alt hvad i skal bruge indenfor jeres Poker og Casino arrangement, og vi hjælper jer gerne med gode råd undervejs i planlægningen. Prisen på et arrangement forhandles individuelt afhængig af antal borde, timer, transport og gæster. Vi tilbyder vores arrangementer overalt i Danmark, skal vi rejse til Fyn og Jylland skal der påregnes kørsel, rejsetid og broafgift. Foredrag med taktik og regler Arrangementet kan krydres med et foredrag af Gus Hansen eller Theo Jørgensen, som uden tvivl er nogen af Danmarks bedste Pokerspillere for tiden. Gus er i dag verdensstjerne og behøver ingen større introduktion. Han har bl.a. vundet íkke mindre end 3 WPT titler. Hør Gus fortælle om spillerlivet, fra de unge dage uden penge til i dag med milliongevinster. En ekstra præmie til vedkommende, som kan slå Gus og cheferne ud af turneringen, kunne også være et sjovt element i jeres firma eller kundearrangement. 1 unikt event – 1 leverandør – jeres “one stop shop”Vi arrangerer også jeres møde, konference med dertil dejlig forplejning så jeres arrangement afholdes, hvor det nu passer jer bedst. Enten hos jer selv eller ude i byen. Skal i også bruge kokke, tjenere, bartendere og drikkevare, dj’s, band, rød løber med Aston Martin parkeret ude foran, så hjælper og arrangerer vi også dét for jer.

Alle vores arrangementer skræddersyes efter antal deltagere og kundens behov, krav og ønsker.

Lovgivning
Private Poker/Casino arrangementer, hvor der ikke spilles om penge, er lovlige og i overensstemmelse med straffelovens §203 om hasardspil.
Lyder ovenstående arrangement sjovt og interessant for jer, så ring eller e-mail os for et tilbud på telefon 70 20 47 93 eller send os din forespørgsel på mail med det samme.